Informationer
Dato 22.02.2024
Start 17:00
Slut 19:00
Kontaktperson Michael Folman
Kære Ulve – Stifindere – Spejdere – Ledere med flere

Hvert år den 22. februar fejrer spejdere over hele verden Tænkedag - det gælder naturligvis også os. 
Vi fejrer dagen sammen med alle vores spejdervenner fra Sorø Kommune og skal derfor på besøg hos spejderne på Frederiksberg, som har lavet et godt arrangement til os alle. 


Velkommen til Tænkedag for Spejderne i Sorø Kommune.
Vi mødes på Frederiksberg skole, torsdag den 22. februar 2024 kl. 17 – 19.

Temaet: Vores verden, vores blomstrende fremtid

Kommer fra en WAGGGS-aktivitetspakke, som er tilpasset danske forhold.
I Danmark lægges op til aktivitet i tre dele:
  1. Hvordan kan miljømæssige udfordringer løses med teknologi
  2. Forbered dig til udfordringer og muligheder i fremtiden med miljømæssige færdigheder
  3. Undersøg med din kreativitet hvordan du positivt kan bidrage til den naturlige verden i vores fremtid.
Vi har valgt seks aktiviteter fra de to første dele, tre aktiviteter til små spejdere og tre aktiviteter til store. Grupperne kan vælge at arbejde videre med det danske materiales tredje del på følgende møder hjemme.

Programmet:

Vi starter og slutter i skolens Multisal. Efter velkomst sættes hold af ”små” og ”store”, holdene består af 4-8 spejdere. Udgangspunktet er, at hver gruppe stiller egne hold. Vi vil naturligvis skabe plads til alle ved at danne hold på tværs af grupperne, hvis det bliver relevant.
Dernæst gennemfører ”de små” tre aktiviteter forskellige steder i bygningen med Multisalen. Samtidig gennemfører ”de store” tre andre aktiviteter, det sker udenfor og i en anden bygning på skolen.
Omkring kl. 18:30 mødes spejderne igen i Multisalen til fælles markering og donation til tænkedagsfonden.

Praktisk:

Hovedbygningen på Frederiksberg Skole er ”sko-fri”. Alle skal stille deres fodtøj ved indgangen.
Spejderne bør tage egen kop med, vi serverer saft og kiks. Temaet er miljø, så vi bruger ikke engangskrus.

Én af de faste traditioner på denne dag er, at der samles ind til spejderarbejdet i u-lande.
Derfor bedes alle medbringe 2 kr. pr. år, man har været spejder - naturligvis i kontanter. 


Deadline for til- / framelding er tirsdag den 13. februar. 


Med spejderhilsen
Lederne